stress nej tak

Trine Risum.

Kjellergårdsvej 1 , Ramløse, 3200 Helsinge, Telefon 4226 1596

 

Stress nej tak

Mange virksomheder oplever, at medarbejdere pludselig bliver sygemeldt, fordi de er ”gået ned med flaget” eller har fået stress. Ofte er de sygemeldt i flere uger, og når de vender tilbage, er der altid spørgsmålet, om de nu kan holde til det igen.

 

Min teori til ” at holde til det ” er, at lære medarbejderne, hvad der sker med kroppen, når den presses, eller man udsætter den for stress. Når man forstår, hvilke mekanismer, der skal anvendes for IKKE at få stress, så kan man hjælpe sig selv, så man undgår stress.

 

Det, vi skal lære at forstå, er, hvad det er, der påvirker os, og hvordan det påvirker os. VI skal lære, at føle efter, for derefter at sortere, om det er noget vi skal hænge os i, eller med det samme glemme det. Alt for mange samler til bunke, og til sidst flyder bægeret over. Det, vi mærker, er, at nu kan vi ikke klare mere, og så går vi hjem, og er ” syge ”.

 

Jeg mener ikke stress nødvendigvis er en sygdom, men mere et udtryk for, at ens energi er på nulpunktet. Vi har brugt mere energi, end vi har fået, og så siger kroppen fra. Vi skal lades op, før vi kan fortsætte.

 

Mit mål er, at lære folk ” at lade op ” hver dag, så de undgår at gå ned med flaget. Lære at tage ansvar for at man ikke ” aflader ”, så energien konstant bevares. Fra det øjeblik, man lærer at passe på sig selv, så vil stress ikke tillades, fordi man vil mærke det i tide.

 

Redskaberne til at forstå dette er: viden om energi, og hvorfor vi aflader, samt styrketrænende øvelser til hjernen for at beskytte os.

 

 

 

Copyright © All Rights Reserved. trinerisum.dk Webmaster: itora.dk